Næstved Storcenter

Praktisk info

Vi ønsker at Næstved Storcenter er en god oplevelse for vores besøgende. Centeret har mere end 65 detailbutikker indenfor mange forskellige kategorier.
Vi har mulighed for at tilbyde stadepladser til interne butikker såvel som eksterne virksomheder eller foreninger.

Som sydsjællands største shoppingcenter er der naturligvis et bredt kundeflow, hvor I har god mulighed for at komme ud med jeres budskab.

Læs mere om hvordan du booker en stand samt retningslinjer lige her.
Vi ser frem ser frem til at modtage jeres booking!

Du har mulighed for at låne en kørestol i Centerinformationen. Det er ganske gratis, du skal blot ligge noget ID i depositum.

Du kan leje en børnebil i Centerinformationen til 20 kr. pr. påbegyndt time. Husk at du skal være over 18 år for at leje børnebilen.

Har du mistet noget på din shoppingtur?

Ring eller henvend dig i Centerinformationen på tlf. 5577 1500. Her kan du også aflevere en mistet ting du har fundet.

Har du været nede omkring Bilka, så henvend dig i kiosken, som også ligger inde med glemte sager.

Gaven alle vil elske!

Du kan købe et gavekort til alle centerets specialbutikker inkl. Bilka i Centerinformationen v. Vinoble.

Sponsorpulje

Næstved Storcenter oprettede i 2017 en sponsorpulje, der skal understøtte sportslige og kulturelle aktiviteter for børn og unge under 25 år, samt særligt udsatte grupper i regionen.

Næstved Storcenter har afsat et større beløb, som udbetales til godkendte ansøgere af sponsorpuljen. Puljen udbetales 2 gange om året til kultur- eller sportsforeninger samt til projekter, der støtter udsatte grupper i vores region. Støttemidler udbetales som gavekort (præmier) eller som kontanter. For at komme i betragtning til sponsorpuljen, udfyldes sponsoransøgning.

Ansøg om sponsorat

Sponsorpuljerne uddeles:

11. april 2024(ansøgningsfrist 1. april 2024)

11. oktober 2024 (ansøgningsfrist 1. oktober 2024)

Find sponsoransøgning 2024 her. (Ansøgningen sendes pr. e-mail til kontakt@naestvedstorcenter.dk)

Der bliver lagt vægt på den konkrete beskrivelse af sponsoratet, og hvordan det understøtter de ovenstående indsatsområder.

Sponsorater vil i ca. halvdelen af tilfældene være sponsorerede gavekort, som kan anvendes som præmier til sportslige eller sociale aktiviteter/initiativer, men det kan også være udstyr eller kontant udbetaling. Den enkelte ansøger kan søge om beløb svarende til maks. kr. 10.000,- og en gang pr. 3 år.

Ansøgerfeltet afgrænses geografisk til Næstved Storcenters kundeområde, dvs. Sydsjælland (op til Køge-Ringsted-Slagelse) samt Lolland-Falster & Møn.

Ansøgningen bedes sendes pr. e-mail til kontakt@naestvedstorcenter.dk

Du finder toiletter ved hhv. Akvarietorv, Bilka Havecenter og på Midtertorv.

Der er handicap toilet ved Akvarietorv og Bilka Havecenter.

Pusleplads finder du ved toiletterne på Akvarietorv.

Du har mulighed for at få taget pasfoto i fotoautomaten i passagen bag Akvarietorv.

Du finder skønne loungeområder ved Østertorv og Vestertorv hvor du kan sidde og slappe af og holde en pause i shoppingen.

På Midtertorv finder du et dejligt siddeområde bagved My Shake hvor du kan nyde en juice eller sandwich. Du kan også vente på bussen eller taxaen her.

Du finder flere handicap-parkeringspladser ude foran hhv. Bilka, Kurts Torv og Midtertorv.

I Næstved Storcenter er der fri WiFi i vores study lounge, som du er velkommen til at benytte.

Mangler du et sted lige at smide jakken eller tasken mens du shopper?

Du finder taskeskabe på Bilka Torv ved Frellsen Chokolade.

Rygning og dampning er ikke tilladt inde i centeret – kun helt udenfor, hvor der også er opstillet kummer som askebægre.

Mange af centerets butikker tilbyder som en service, at deres kunder kan komme tilbage med varen og enten få pengene igen eller bytte til andre varer.

Butikker, der tilbyder returret, vil normalt oplyse det på skilte i butikken eller trykke det på bonen.

Du finder en Postnord Pakkeboks og Instabox i passagen bagved akvariet, som kan benyttes til at sende og afhente pakker fra i centerets åbningstid (hverdage 10-20, weekend 10-16). Nærmeste indgang er ved Kurts Torv.

Du kan finde kundevogne foran alle indgange til centeret og til Bilka.

Ved Kurts Torv finder du en Nordea Hæveautomat, hvor du kan hæve kontanter til dine indkøb.

Centeret er videoovervåget.

Centeret lægger stor vægt på, at vores kunder kan føle sig trygge. Derfor har vi vagter der patruljerer rundt i gangene dagligt.

Ordensreglement for Næstved Storcenter

Næstved Storcenters indendørs- og udendørsarealer er privat område. Det er ikke tilladt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der kan skabe utryghed, vække forargelse eller forulempe øvrige besøgende eller personale.
Alle butikker, caféer og restauranter kan til enhver tid træffe selvstændig beslutning om, hvilke kunder de ønsker at betjene eller have som gæst. Alle besøgende skal til enhver tid følge de respektive butikker, caféer og restauranters anvisninger.
Næstved Storcenters besøgende skal desuden altid følge det gældende ordensreglement for storcenteret samt centervagternes anvisninger. Såfremt disse ikke følges, kan bortvisning finde sted.

Fotografering og videooptagelse

Næstved Storcenters indendørs- og udendørsarealer er privat område. Fotografering og videooptagelse er kun tilladt, såfremt materialet alene bruges til privat brug og alle medvirkende har givet deres samtykke, jf. GDPR-reglerne.
Medier og repræsentanter fra pressen skal altid have gyldig tilladelse til at filme og fotografere i Næstved Storcenter. Tilladelse gives udelukkende af Centerkontoret.

Optog og demonstration

Det er ikke tilladt at afholde demonstration og optog i Næstved Storcenter. Storcenteret forholder sig desuden neutralt til politiske og religiøse spørgsmål, og derfor er det ej heller tilladt at udbrede eller udøve politiske eller religiøse budskaber i centeret.

Rygning, alkohol og euforiserende stoffer

Det er ikke tilladt at ryge eller dampe inde i Næstved Storcenter. Rygning og dampning er tilladt uden for Næstved Storcenter ved de opstillede askebægre.
Der må ikke indtages alkohol uden for Næstved Storcenters serveringssteder. Det er desuden ikke tilladt at færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for besøgende eller personale.

Dyr

Det er ikke tilladt at medbringe dyr i Næstved Storcenter, medmindre der er tale om service- eller førerhunde. Disse er til enhver tid velkomne.

Markedsføring og reklame

Centeret er privat område. Det er derfor ikke tilladt at uddele flyers, ophænge materiale eller lignende på et hvilket som helst af Næstved Storcenters arealer.
Det er ikke tilladt at køre på rulleskøjter, skateboard, løbehjul, el-løbehjul, segway eller andre køretøjer i centeret, medmindre det pågældende køretøj fungerer som servicekøretøj for føreren.

Publiceret: 2. februar 2019.

Du finder hjertestartere ved Kurts Torv, ude foran trappetårnet og ved Bilka kundeservice.

Kontakt Centerinformationen hvis du er det mindste i tvivl.