Næstved Storcenter

Privatlivspolitik

  1. Hvem er vi?

Denne hjemmeside du besøger, ejes og drives af CENTERFORENINGEN NÆSTVED STORCENTER (”Næstved Storcenter”), Næstved Storcenter 5, 1. sal, 44, 4700 Næstved, CVR nr. 15634588. Når vi bruger dine personoplysninger på vores hjemmeside, eller når vi leverer vores tjenester til dig på anden måde, er Næstved Storcenter din dataansvarlige.

Du kan kontakte os på:

I din henvendelse bedes du angive din identitet, og hvad din forespørgsel angår. Vi vil anmode dig om at dokumentere din identitet, hvis dette ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed i din første henvendelse.

  1. Hvad bruges dine oplysninger til?

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne markedsføre overfor dig. Hvis du tilmelder dig vores markedsføring giver du samtykke til, at vi kan kontakte dig på den måde som specifikt er anført i samtykket.

Vores behandling sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (a), og ved behandling til statistik eller ved deling til samarbejdspartnere inklusiv sociale medier sker behandling på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (f), hvor vores legitime interesse går forud for dine interesser og grundlæggende rettigheder.

Vi behandler også dine personoplysninger når du melder dig in i vores Shop Club eller når du køber et gavekort, hvor behandlingen sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b).

Hvis du kontakter os med spørgsmål og reklamationer m.v., behandler vi dine personoplysninger med henblik på at kunne håndhæve eller forsvare et retskrav, dvs. vi forfølger en legitim interesse. Vores behandling sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (f), hvor vores legitime interesse går forud for dine interesser og grundlæggende rettigheder.

Søger du job hos os, behandler vi dine personoplysninger med henblik på en vurdering inden indgåelse af en eventuel ansættelseskontrakt. Vores behandling sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b), og hvor vi indhenter referencer indsamler vi dit samtykke på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (a). 

Endelig behandler vi også dine personoplysninger når du interagerer med vores hjemmeside. På vores hjemmeside behandler vi cookies med det formål, at hjemmesiden er funktionel, kan optimeres og kan anvendes til markedsføring. Vores behandling sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (a).  Du finder flere personoplysninger om denne praksis i afsnit 5 om Cookies nedenfor.

  1. Hvordan deler vi dine oplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og videregiver generelt ikke personoplysninger til tredjeparter, medmindre vi er forpligtet til det i henhold til lovgivningen, eller hvis det er nødvendigt for at forfølge de formål, som vi har beskrevet ovenfor. Videregivelsen sker i så fald på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) eller art. 6 (1) (f).

Vi opbevarer dine personoplysninger inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller lande, der har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Disse lande har en databeskyttelseslovgivning, der svarer til lovgivningen i EØS, for så vidt angår dine personoplysninger.

Hvis vi deler dine personoplysninger med virksomheder, der er hjemmehørende uden for (i) EØS eller (ii) lande med et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, indgår vi aftale med disse virksomheder om, at de skal håndtere dine personoplysninger på tilsvarende grundlag som os. I sådanne tilfælde sikrer vi, at de overførte personoplysninger er beskyttede. Nærmere oplysninger om overførslen, herunder kopi af dataoverførselsaftaler, som vi anvender, kan rekvireres ved henvendelse til os.

Personoplysningerne kan overlades til eksterne leverandører, herunder databehandlere, som bistår Næstved Storcenter med drift af virksomheden.

  1. Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Som udgangspunkt behandler vi dine personoplysninger, så længe du er tilmeldt markedsføring fra os eller handler med os. Derefter opbevarer vi personoplysningerne i op til 5 år, afhængigt af de konkrete personoplysninger, for at kunne dokumentere korrekt anvendelse af personoplysningerne. Personoplysninger vedrørende køb behandler vi i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvori købet blev foretaget (regnskabsår = 1/1 til 31/12) med henblik på overholdelse af bogføringsloven.

  1. Hvordan bruger vi cookies og pixel tags?

På vores hjemmeside bruger vi en række metoder, som fx cookies og pixel tags.

Tredjemand kan også indsamle personoplysninger gennem hjemmesiden ved hjælp af cookies, tredjemandsplugins og -widgets. Disse tredjemænd indsamler personoplysningerne direkte fra din internetbrowser, og behandlingen af personoplysningerne er underlagt deres egen privatlivspolitik.

Vi bruger som udgangspunkt tre kategorier af cookies på vores hjemmeside:

Funktionelle: Disse cookies er nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktionalitet, og er derfor altid aktiveret. Funktionelle cookies gør blandt andet, at du bliver husket, mens du browser rundt på vores hjemmeside i en enkelt session eller fra gang til gang, hvis du ønsker dette. De hjælper i forbindelse med sikkerhedsproblemer og overholdelse af regler.

Performance: Performance-cookies giver os mulighed for at forbedre funktionaliteten af vores hjemmeside ved at følge brugen deraf. I nogle tilfælde forbedrer disse cookies vores behandlingstid i forbindelse med din anmodning og giver os mulighed for at huske dine hjemmesideindstillinger. Deaktivering af performance-cookies kan forringe de skræddersyede anbefalinger og hjemmesidens ydeevne.

Sociale medier og markedsføring: Cookies til integration af sociale medier giver dig mulighed for at oprette forbindelse til dine sociale netværk og dele indhold fra vores hjemmeside via sociale medier, samt cookies der indsamler personoplysninger, som bidrager til at skræddersy annoncer til dine interesser, både på og uden for vores hjemmeside. På vores hjemmeside bruger vi sociale medie plugins.

Sociale media plugins er nemme måder at dele indhold med andre mennesker på via sociale medie platforme såsom Facebook, LinkedIn, Instagram.

Med sociale medie plugins kan du gå direkte til vores side på de sociale medier, men du kan også dele, synes godt om eller kommentere ved brug af sociale medie plugins på din egen sociale profil, hvormed du deler dine personlige oplysninger med dine venner på sociale medier.

Når du besøger vores hjemmeside, opretter det sociale medie plugin en direkte forbindelse mellem din browser og det sociale medie. Det sociale medie modtager oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside og indsamler din IP-adresse.

Hvis du klikker på det sociale medie plugin, mens du er logget ind på det sociale medie, kan du linke indholdet på vores hjemmeside til din profil på det sociale medie. Som følge heraf kan det sociale medie forbinde besøget på vores hjemmeside til din brugerkonto.

Hvis du ikke vil have det sociale medie til at forbinde dit besøg på vores hjemmeside med din brugerkonto hos det sociale medie, skal du logge ud af din brugerkonto på det sociale medie.

Du skal være opmærksom på, at de oplysninger vi behandler om dig på vores sociale medie side er reguleret af vores persondatapolitik, hvor vi anvender dine personoplysninger som beskrevet ovenfor.

Når du bruger et social medie plugin eller bruger de sociale medier, giver du samtidig det relevante sociale medie lov til at bruge dine personoplysninger til disses egne formål, som ikke er kontrolleret af os, og hvor tilmelding skal ske via det sociale medie. Denne brug er nærmere beskrevet her:

–                     Facebook

–                     LinkedIn

–                     Instagram

Endelig kan du i vores cookiebeskrivelse se, hvilke cookies vores hjemmeside bruger, til hvilke formål de enkelte cookies bruges, hvem der sætter den enkelte cookie og hvor længe cookies opbevares på dit udstyr. Du kan finde cookiebeskrivelsen her: https://naestvedstorcenter.dk/privatlivspolitik/

Hvis du ikke ønsker, at vi sætter eller læser cookies på dit udstyr, så har du mulighed for at fravælge cookies i din webbrowser. Det kan du gøre i internetindstillingerne på hver af dine browsere og enheder.

Du kan også vælge at få din computer til at advare dig, hver gang der sendes en cookie, eller du kan vælge at deaktivere alle cookies. Alle browsere er lidt forskellige, så kig i din browsers hjælpefunktion for at finde den rigtige måde at ændre dine cookieindstillinger på.

  1. Hvilke rettigheder har du?

Du har efter databeskyttelsesforordningens kapitel III en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig:

  • Du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  • Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.
  • Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid ved enten at bruge de frameldingsfunktioner, som er fremhævet i den seneste kommunikation modtaget fra os, eller ved at du kontakter os ved hjælp af kontaktoplysningerne ovenfor. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
  • Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Der kan være betingelser eller begrænsninger til dine rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet eller sletning i det konkrete tilfælde – dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

  1. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

  1. Hvordan sikrer vi dine oplysninger?

Vi vælger at bruge leverandører, der implementerer sikkerhed i overensstemmelse med branchepraksis for god it-sikkerhed. Dette omfatter, når det er nødvendigt, hensigtsmæssigt og muligt, at få skriftlige forsikringer fra tredjeparter der har adgang til dine personoplysninger, hvori de skal garantere, at de vil beskytte din data med sikkerhedsforanstaltninger, der er udformet til at give et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Imidlertid kan intet informationssystem være 100% sikkert. Så vi kan ikke garantere den absolutte sikkerhed for dine personoplysninger. Desuden er vi ikke ansvarlige for sikkerheden, ved de oplysninger du sender til os via netværk, som vi ikke selv kontrollerer, herunder internet og trådløse netværk. 

Ændring af samtykke til cookies

Næstved Storcenters hjemmeside bruger cookies. Du kan se vores cookiepolitik, få information vedrørende cookies og du kan til enhver tid ændre dine indstillinger vedr. cookies ved at klikke på knappen nedenfor.