Næstved Storcenter

TIL HAM: 8 tendenser til efteråret

Tern, turtle neck og jordfarver. Vi har fundet 8 cool tendenser til efterårsgarderoben, du kan shoppe i Næstved Storcenter nu.   

Dunjakken

Den varme dunjakke ses igen i modebilledet til efteråret. Den er både pæn og sørger for, at du holder varmen og ikke bliver våd, hvis der pludselig skulle komme en efterårsbyge. Gå enten efter et klassisk snit som denne fra Jack & Jones, eller hop ud i de modigere varianter i pangfarver.

Blazeren

Den grove blazer kommer også til at præge efteråret – gerne i de varme efterårstoner. En blazer giver en lidt mere elegant vibe og kan bruges som både jakke og som habit, når vejret bliver lidt koldere. Brug gerne en højhalset trøje under din blazer. Det ser lidt mere casual ud end en skjorte.  

Jordtoner

Den nye sæson er fuld af brune afdæmpede jordfarver, som du sagtens kan bruge fra top til gå. Farverne leder tankerne hen på de cool 70’ere med brun habit og svaj i buksen. Du behøver dog ikke gå all-in på tendensen. Hop i et par afslappede chinos i beige, og match dem med en brunternet skjorte og et par brune lædersko.

Tern på tern

Tern har længe været stort hos kvinderne. Men i år ses det klassiske print også overalt i herremoden. Både på jakken, habitten, skjorten, tørklædet og bukserne. Gå efter en ternet skjorte i et tykkere materiale.

Turtle neck

Rullekraven er en efterårsklassiker. Den holder både halsen varm og ser cool ud under en habitjakke. Rullekraven kan gøre en blazer mere afslappet, men den kan også gøre dit look lidt mere elegant. Er det ekstra koldt, så brug den under din skjorte.

Orange detaljer

Modsat de afdæmpede jordtoner kommer vi også til at se den orange farve. Orange harmonerer dog stadig godt med sæsonens brune nuancer, fordi den holder sig i efterårets gyldne toner.

Chelseaboots

Ankelstøvlerne er perfekt til efteråret. De er nemlig både pæne og praktiske, og du kan bruge dem til både hverdag og fest. Støvlerne kommer selvfølgelig både i en helt klassisk model, der er perfekt til arbejde, og en mere robust model med tykkere sål, som du kan bruge udendørs.

Uret

Som bekendt skal sko og urrem gerne matche. Tilføj derfor et ur med brun rem til efterårsgarderobens gyldne toner for at skabe en rød tråd i dit udtryk. Du finder mange forskellige udgaver hos Guldsmed Borup.  

Jakke, Jack & Jones, 399,95 kr.

Ur, Fossil, Guldsmed Borup, 995 kr.

Sweatshirt, Sniff, Quint, 300 kr.

Skjorte, Selected, Nielsen’s Herre, 299,95 kr.

Højhalset trøje, Polo Ralph Lauren, Mister, 700 kr.

Habit, Lindbergh, Tøjeksperten, 1.999 kr.

Chelseaboot, Odiin, Skoringen, 800 kr.

Chinos, H&M, 249 kr.