Næstved Storcenter

Hop med på tendensen: Green living

Grønne planter, træ og bæredygtighed er kæmpe tendenser i boligindretningen lige nu – og der er masse af hygge i at invitere naturen indenfor. Her guider vi dig til dit (nye) grønne hjem.

  1. Start med flere grønne planter

En nem og hurtig måde at få naturen ind i dit hjem på er at købe masser af grønne planter. Køb både store, flotte planter, der kan stå i en urtepotte på gulvet, samt mindre grønne planter til din vindueskarm, reol og bordet. Som et plus hjælper planterne dig med at rense luften i hjemmet.

Tip! Bor du småt? Så hæng planterne op i loftet med fine planteophæng. Det er en perfekt måde at få naturen ind i dit hjem på uden at stjæle for meget plads.

  1. Plant krydderurter i vindueskarmen

Det er i foråret, at du skal plante dine krydderurter. Start med at plante krydderurter i vindueskarmen eller i et minidrivhus på køkkenbordet. Så kan du rykke dem ud, når vejret bliver lidt varmere. Hjemmedyrkede krydderurter er smukke at se på, praktiske og ikke mindst et økonomisk godt valg, hvis du ofte bruger dem i din mad.

  1. Tilføj træmaterialer

Det er ikke kun planter, der skaber den der jordbundne følelse. Træmaterialer skaber både naturlig varme og hygge i hjemmet. Træ er samtidig en virkelig fin kontrast til de nordiske hjem med hvide vægge og lyse materialer. Miks lyst træ med mørkere versioner, og brug træet til alt fra skærebræt til kurve, hylder, skabe og knager.

  1. Brug bæredygtige produkter

Green living handler også om bæredygtighed og genbrug. Både i form af selvdyrkende urter og planter, men også i forhold til bæredygtige materialer. Kig derfor også efter produkter i bæredygtig træ, bambus eller genbrugsglas.

  1. Gå efter grønne farver

Match dine grønne planter og træelementer med andre grønne items eller en grøn farve på væggen. Den grønne nuance giver både en hyggelig og rolig stemning i rummet, samtidig med at farven afspejler en mere økologisk og bæredygtig tankegang.

Vandkande i bambusplast, Imerco Home, 99,95 kr.

Urtepotte, Bjørn Wiinblad, Damborg Isenkram, 99,95 kr.

Træfugl, Architectmade, Bahne 399,95 kr.

Skærebræt, Raw, Kop & Kande, 249,95 kr.

Planteterrarium, Flying Tiger Copenhagen, 20 kr.

Plante, Calathea Rufibarba, Søstrene Grene, 35,80 kr. pr stk.

Miniaturehaver af Emma Hardy, Bog & Idé, 249,95 kr.

Blomsterfrø, Hornum, Bilkas Havecenter, 33 kr.