Næstved Storcenter

Er I klar til fastelavn?

Udklædning, fastelavnsris, katten af tønden og nybagte fastelavnsboller. Fastelavn er en festdag fuld af traditioner. Men ved du egentlig, hvorfor vi fejrer fastelavn? Hvorfor vi slår katten af tønden? Og hvorfor der overhovedet er en kat i den tønde?

Bliv klogere på fastelavn her, hvor vi har samlet 5 facts om fastelavn, du måske ikke vidste i forvejen, samt gode idéer til, hvor du finder inspiration til sjove kostumer og fastelavnspynt.

5 facts om fastelavn

  • Fastelavn var i tidernes morgen en fire dages voksenfest, der markerede fastens begyndelse. De første to dage spiste man kød og drak i store mængder, på tredje dagen spiste man hvide boller, heraf fastelavnsboller, og den fjerde dag forberedte man sig på 40 dages faste.
  • Helt frem til slutningen af 1800-tallet var der en levende kat i den tønde, man slog til. En sort kat blev nemlig anset for at være forbundet med djævlen, og man slog derfor katten af tønden for at drive djævlen ud.
  • Fastelavn falder altid syv uger før påskedag, der er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor veksler datoen, der dog altid er en søndag. I 2020 falder fastelavn søndag 23. februar.
  • Fastelavnsris bliver i dag brugt til dekoration med fjer, slik og kartonudklip. Men vidste du, at de oprindeligt blev brugt af gårdenes karle til at piske pigerne for at sikre frugtbarhed? Man mente, at grenes frugtbarhed kunne overføres.
  • Fastelavn er ikke kun en dansk tradition. I Latinamerika slår man for eksempel på en pinata med slik i og klæder sig ud. De kalder det bare karneval.

Find inspiration til fastelavnspynt og udklædning

Mangler du inspiration til årets fastelavnspynt eller udklædning? På Søstrene Grenes DIY-side og på Panduros hjemmeside finder du inspiration til det fineste fastelavnspynt og sødeste ansigtsmaling.

Se de søde skabeloner til farverige fastelavnsmasker her (https://sostrenegrene.com/da/lav-festlige-og-farverige-fastelavnsmasker/)

Bliv inspireret til det fineste pynt til dit fastelavnsris her (https://sostrenegrene.com/da/diy-pynt-til-fastelavn/)

Og tjek det sejeste ansigtsmaling ud her (https://panduro.com/da-dk/inspiration)

Du kan selvfølgelig også lade dig inspirere i shopppingcenteret, der er fuld af fastelavnsfund:

Glanspapir, 24×32 cm, 50 stk., Bog & Idé, 69,95 kr.

Kai-udklædning, Ninjago fra LEGO, Bilka, 186,75 kr.

Havfruedragt, str. 98-140, H&M, 199 kr.

Slik til fastelavnstønden, Haribo, Søstrene Grene, 1,88 kr. pr. stk.

Glitterlim, Artbox, Normal, 12 kr.

Udklædningshat, Flying Tiger Copenhagen, 30 kr.

Kongekrone, Panduro, 24,95 kr.

Trækølle, 60 cm, Panduro, 79,95 kr.