5 tips til en efterårsferie i naturens tegn

Det er snart efterårsferie og fri fra skole. Men hvad skal I lave? Bliv inspireret her, hvor vi har fundet fem gode tips til en efterårsferie i naturens tegn. Naturen er jo altid åben – og ekstra sjov at udforske i efteråret.

5 sjove aktiviteter nær Næstved

Oplev en nat i naturen
I efteråret har Vores Natur fokus på det, du kan opleve i naturen, når mørket falder på. Det betyder, at du blandt andet kan opleve ‘En nat i naturen’ med Peder Bodil Spejderne i Næstved. Det foregår 17. oktober, hvor du og din familie kan få lov til at sove under stjernerne.
Læs mere her: https://voresnatur.dk/aktivitet/kom-oplev-nat-naturen-med-peder-bodil-spejderne

Gå på svampejagt i Rådmandshaven
Efterår er svampesæson, og de danske skove er fulde af dem. Er du ny, så gå efter rørhatte som Karl Johan. De er nemme at kende, og så smager de virkelig godt. Det er dog meget vigtigt, at du er helt sikker på, hvilke svampe du plukker, så du ved, at de er spiselige. Er du ny, så undersøg, om du kan tage med nogen, der har prøvet det før.

Find nye dyrearter i Holmegaard Mose
Vidste du, at Holmegaard Mose er Østdanmarks største mose? Her finder du alt fra et spændende dyreliv til et hav af forskellige planter. Mosen er særlig kendt for at have mange sommerfugle, guldsmede, skovfirben, frøer og forskellige fuglearter, men du kan også finde alverdens planter og blomster.

Saml kastanjer i kastanjeskoven
Saml efterårets kastanjer til fine kastanjedyr i Glumsø Skov. En del af skoven er døbt kastanjeskoven, netop fordi den består af masser af gode kastanjetræer. Her kan du både samle kastanjer, bær og kogler.

Tag på cykel en tur i Fodsporet
Leder du efter en aktivitet, hvor du kommer endnu mere ud i naturen, så tag en cykeltur på Fodsporet, der går igennem både land og skov. Langs stien finder du røde pæle med QR-koder, hvor du kan blive klogere på naturen og historien.

Fleecejakke
H&M, 79,95 kr.

Uldtrøje
Name It, 179,95 kr. 

Gummistøvler
McKinley, Intersport, 199,95 kr.

Forstørrelsesglas til insekter
Panduro Hobby, 99,95 kr.

Regnjakke
H2O, Intersport, 399,95 kr. 

Naturbog
Oplev Danmarks natur med børn af Troels Gollander, Bog & Idé, 199,95 kr.

Regnbukser
Regnbukser, H&M, 199 kr. 

Softshell-dragt
Name It, 349,95 kr.