Efteråret er perfekt til løb. Temperaturen er god, du får masser af energi af den friske luft, og skoven er ekstra smuk i de gyldne nuancer. Få tips til påklædning, løberuter og løbetøj til efterårsløb her.
Klæd dig på til efterårsløb
Påklædningen kan være lidt svær i efteråret, da du skal sørge for ikke at fryse, men bestemt eller ikke have det for varmt. Her er få justeringer i løbegarderoben, du skal tænke over.
Vejret kan være drilsk, da regn og blæst kan gøre dig kold, selvom temperaturen siger 10 grader. Gå derfor efter svedtransporterende tøj inderst, som sørger for, at sveden ikke lægger sig klamt og koldt på kroppen. Så holder du nemmere varmen, da du ikke bliver gennemkold af vådt tøj.
Lag på lag er den bedste måde at sikre, at du kan holde blæsten ude, samtidig med at huden kan ånde.
Det inderste lag skal bestå af en tætsiddende trøje i svedtransporterende materiale.
Det mellemste lag er det isolerende lag, der tager imod varmen fra kroppen. Det kan være en blød træningstrøje.
Det yderste lag er til at tage vinden. Køb en tynd, vindtæt – og åndbar – løbejakke.
Gå kun efter lag-princippet på overkroppen – du fryser nemlig ikke nær så meget på benene, så der er det fint med et par tights.
Det er vigtigt at være synlig, når du begiver dig ud i trafikken på de mørke efterårsdage. Vælg løbetøj med masser af reflekser, og tilføj gerne noget neongult. Neongul er nemlig nemmere at se i tusmørket, hvor reflekserne ikke helt kommer til sin ret.
Gode løberuter til dig, der bor i Næstved:
Når du har fundet løbesættet, skal du jo også ud og bruge det. Her er gode ruter til både korte og længere løbeture.
Se rute her: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/ydernaes-naestved/
Sports-bh, Momentum, Wunderwear, 529 kr.
Muskelvarmer, Matas Sports Care, Matas, 134,95 kr.
Løbetrøje, H&M, 179 kr.
Løbestrømper, VRS Sport, Bilka, 49 kr.
Løbesko, PulseBoost, Adidas, Intersport Seiffert, 1.099,95 kr.
Løbesko, Odyssey React, Nike, Intersport Seiffert, 1.049,95 kr.
Løbejakke, VRS Sport, Bilka, 299 kr.
Løbebukser, H&M, 249 kr.