
2. maj
Lørdag d. 2. maj er det Ensomhedsdag, og derfor rykker Ventilen Næstved ud af deres vante rammer og ind i Næstved Storcenter til en snak om ensomhed og unges trivsel.
Det er næsten hver femte unge, der kæmper med ensomhed. Det påvirker både humøret, skolen og det fysiske helbred. Men sådan behøver det ikke at være.
I anledning af Ensomhedsdagen lørdag d. 2. maj står Ventilen Næstved klar i Næstved Storcenter til at fortælle om deres frivillige arbejde med at hjælpe unge i trivsel.
Så kom forbi til en snak om:
Hvordan Ventilen hjælper unge ind i nye fællesskaber.
Hvordan du som pårørende kan støtte en, der er ensom.
Hvad det kræver at blive en del af vores frivillig-team.
Lørdag 2. maj kl. 11-14 på Nordtorv ved Wunderwear
Ventilen er en frivillig ungdomsorganisation, som arbejder aktivt for at mindske ensomhed blandt unge i alderen 15-25 år.
I Ventilen kæmper de hver dag for, at unge mellem 15 og 25 år får et fællesskab at høre til i.