16. - 30. september
Stemningen var høj, da Næstved Storcenter 13. september samlede flere hundrede
medarbejdere til årets store centerfest. Aftenen bød på hygge, fest og ikke mindst
uddelingen af de eftertragtede priser: Årets butik, Årets spisested og Årets medarbejder 2025.
Et af aftenens højdepunkter var kåringen af Årets butik, Årets spisested og Årets medarbejder.
Tre priser, der hylder det engagement, den service og de oplevelser, som gør Næstved
Storcenter til noget helt særligt for kunder såvel som medarbejdere i centeret.
”Vi er utrolig stolte af at kunne hylde de mennesker og butikker, der hver dag bidrager til at gøre
Næstved Storcenter til et levende og attraktivt sted, uanset om man kommer for at shoppe,
nyde et måltid eller blot være en del af fællesskabet,” forklarer Marketing Manager Nanna
Larsen.
Prisen gik til Normal, som med deres store sortiment, altid fyldte hylder og hjælpsomme
personale er blevet unge såvel som ældres foretrukne butik i Næstved Storcenter. Det er
vanskeligt at besøge Normal uden at komme derfra med favnen fuld af plejeprodukter, snacks
og ting til hjemmet til spotpriser.
Vinderen blev MyShake, som for fjerde år i træk har markeret sig med deres råvarer af høj kvalitet og en
altid glad atmosfære blandt det topmotiverede team, der gør hver servering til en oplevelse,
som kunderne vender tilbage til igen og igen.
En særlig hæder gik til centervagt Kai Uldal Møller, der igennem mere end 20 år har gjort en
forskel med sit engagement, sit smil og sin ekstraordinære indsats for både kollegaer og
kunder i centeret. Han er et levende eksempel på, hvordan en medarbejder kan gøre en stor
forskel for en hel arbejdsplads. Centervagt Kai modtog ganske velfortjent sin pris til et hav af
hujende og klappende kollegaer.
”Årets vindere repræsenterer det bedste af, hvad Næstved Storcenter står for: Kvalitet,
engagement og gode oplevelser for vores besøgende. De er forbilleder for os alle i, hvordan vi
kan møde kunderne – og faktisk vores medmennesker sådan helt generelt – med oprigtighed,
smil og engagement,” siger Nanna afslutningsvis.
Centerfesten samlede alle medarbejdere på tværs af Næstved Storcenters butikker,
administration og ledelse til en aften med fest og fællesskab og satte en tyk streg under, at
Næstved Storcenter er et sted, hvor både mennesker og oplevelser er i centrum.