Næstved Storcenter

Skate Night

17. januar

Tag rulleskøjterne på og rul afsted, når vi inviterer til det sejeste Skate Night-event i Næstved Storcenter til fordel for Danmarks Indsamling.

Sammen samler vi ind til fordel for verdens mest udsatte ifm. Danmark Indsamling, som i 2026 afvikles i Næstved!

For hver runde der køres i centeret, donerer Næstved Storcenter penge til den gode sag.

Vores DJ sørger for lækre beats, nice lys og max hyggestemning, så både børn og voksne kan få en uforglemmelig oplevelse med fart, sjov og musik i Næstved Storcenter!

Hop i jeres sejeste eller mest festlige outfit eller klæd jer ud! Kun fantasien sætter grænser – og så blir’ aftenen endnu sjovere! Så snør rulleskøjterne, tag familien og alle vennerne med – og glæd dig til en mega-sej og helt særlig aften i Næstved Storcenter.

Hvor og hvornår?

17. januar kl. 17-19 i centergangene i Næstved Storcenter. Indgang via indgang på Kurts Torv.

Tilmelding

Det er gratis at være med, men deltagelse kræver tilmelding, så vi kan sørge for tilstrækkelig sikkerhed og personale til arrangementet.

OBS! Af hensyn til bemanding og sikkerhed skal I booke billet til alle personer, der deltager ved arrangementet – også dem, der ikke skal køre på rulleskøjter.

ALLE BILLETTER ER BOOKEDE!

Mad & drikke

MyShake og Bagels to go holder åbent under hele eventet. Her kan I købe frisklavede sandwich, bagels, shakes, kaffe og masser af andre lækre mad- og drikkevarer.

Der vil i løbet af aftenen blive uddelt snacks og kildevand, men I er meget velkomne til at medbringe eget mad og drikke til arrangementet, som I kan hygge jer med undervejs. Det vil desuden også være muligt at handle i Bilka, Starbucks og Carl’s Jr. i Næstved Storcenter (her skal man gå uden for centeret og benytte indgangen i modsatte ende (den ved Bilka).

Mad og drikke kan nydes i siddeområderne rundt omkring i centeret.

Hvem kan være med?

Børn, voksne, nybegyndere eller proffer – alle kan være med, hvis bare du kan holde balancen og ejer et par rulleskøjter. Det er kun tilladt at køre på rulleskøjter. Skateboards, løbehjul mm. er ikke tilladt af sikkerhedsmæssige årsager.

Vigtig info

Vi forventer, at du kan stå på rulleskøjter for at deltage i arrangementet.
Husk, at du selv skal medbringe rulleskøjter og at al færdsel på rulleskøjter ved arrangementet er på eget ansvar.
Vi opfordrer desuden alle til at medbringe beskyttelse i form af hjelm, knæbeskyttelse mm.

Parkering

Vi har som altid 2.000 gratis parkeringspladser, som I kan holde på, lige så længe I vil!

Garderobe

Vi har ingen garderobe, så vi vil opfordre alle til at opbevare overtøj og genstande i jeres bil på P-pladsen eller i de opstillede siddeområder (på eget ansvar).
Vi ses til en sjov aften med fart på!