Back to work

Det er tid til at hoppe ud af de åbne sandaler og luftige kjoler og finde det pæne arbejdstøj frem igen.
Men hvad skal du have på, når temperaturen stadig siger sommer udenfor? Her er 8 key-items, du
kan gå efter for at skabe et klassisk look, som du kan bruge på varme sensommerdage:

Skjortekjolen
En klassisk skjortekjole med bindebånd er både stilfuld, elegant og behagelig på dage, hvor du gerne vil have luft til benene. Det er samtidig en klassiker, som du kan bruge hele året – med bukser eller nylonstrømper, når det bliver koldt.
Skjortekjole, Vila, 299,95 kr.

Den lange kjole
En blomstret, lang kjole er perfekt til at skabe et sommerligt udtryk uden at vise for meget ben. Gå efter en kjole med halvlange eller lange ærmer, så du stadig beholder det pæne udtryk.
Kjole, Zizzi, 699,95 kr.

De højtaljede stofbukser
Løse, højtaljede bukser i stof er luftige og afslappet, men stadig med et elegant udtryk – perfekt til dig, der skal bære lange bukser på job. Brug de højtaljede bukser sammen med en skjorte og et par pæne loafers.
Bukser, H&M, 179 kr.

Denimnederdelen
Denimnederdelen er en tidløs klassiker i garderoben, som du kan sætte sammen med stort set alle overdele. Miks den med en tynd skjorte og et par nylonstrømper, hvis du går efter et klassisk udtryk.
Nederdel, Baum und Pferdgarten, Bahne, 799 kr.

Den lette habit
Bærer du habit eller blazer på arbejdet, så investér i en udgave i et lettere materiale. Det er mere behageligt og giver samtidig dit klassiske udtryk et sommerligt tvist.
Blazer, A-View, Message, 600 kr.

Den elegante skjorte
En tynd skjorte er et musthave i arbejdsgarderoben, når det er sommer. Den er nemlig pæn og klassisk, men du får stadig masser af luft.
Skjorte, Second Female, You Who, 600 kr.

Loafers
De pæne loafers kan gøre næsten alle outfits lidt mere elegante. Det er den perfekte sko til dig, der ikke må have åbne sandaler på arbejdet. Brug loafers til både nederdelen, din sommerkjole eller de klassiske habitbukser.
Loafers, Billi Bi, Skoringen, 1.300 kr.

Hvide sko
Er din arbejdsuniform ikke helt så formel, kan du også hoppe i et par hvide lædersko. De er mere casual, men ser stadig pæne ud. De fungerer godt til sommerkjoler og skjortekjoler, hvor de giver et fint modspil til det feminine.
Sneakers, Unesa, Zjoos, 1.000 kr.